Mobilterror

”Tærskel” ifølge Den Danske Ordbog (ved DSL på ordnet.dk)

Betydninger
•1.b OVERFØRT: punkt hvor en persons følelses- og normmæssige grænser overskrides; grænse for hvad eller hvor meget noget eller nogen kan eller vil acceptere, tåle el. lign.

Orddannelser
• Tolerancetærskel – grænsen for hvor meget en person kan eller vil tolerere eller affinde sig med.

Vores hovedperson Johan Lyckenburg holder en velfortjent pause fra sit krævende arbejde. Men pausen bliver mindre og mindre, da hans tolerancetærskel langsomt bliver overskredet, og til sidst sprænger den i stumper og stykker. Han ønsker at sidde stille og roligt og nyde en kop kaffe i sin egen lille verden. Andre mennesker med deres verdener forstyrrer ham imidlertid konstant med deres hensynsløse støj. Deres mobiltelefoner ringer ustandseligt og sætter de drønirriterende halve samtaler i gang, som tvinger dem omkring den talende til – imod deres vilje, at gætte manisk på hvad personen i den anden ende siger.
Den kære Lyckenburg (spillet af Peter Gantzler) vælger til sidst
at tage vare på sin egen integritet og forsvare sig selv imod
uretten ved at demonstrere, hvordan det føles at blive udsat for
denne mobilterror. Men med sit, for ham, retfærdige felttog bliver han selv lig de uretfærdige, som han netop ville gøre oprør imod.
Den frelsende tjener (Roland Møller) der til sidst griber ind imod mobilterroren, kommer for sent og redder uvidende den forkerte (Katrine Bach) ved at besejre den forkerte (Peter Gantzler) og bruge en anden forkert som pragt-eksempel (Carsten Bjørnlund).
Så hvad lærer Lyckenburg?
Lærer han at terror er terror, uanset hvem der begår den? Lærer han at hævnen aldrig er sød, og at det der gør ondt på mig, også gør ondt påandre?
Lærer han at sværd tilhører drabsmænd uanset hvem eller hvad de tjener, og at angreb ikke er det bedste forsvar?
For selvom Lyckenburgs sag måtte synes nobel, findes der ikke
retfærdige overskridelser af personlige tærskler og som Lyckenburg fik overskredet sin tolerancetærskel, lykkedes det ham at overskride andres.
Fysisk må vores stakkels hovedperson også krydse en dørtærskel, da tjeneren viser ham ud af caféen og Lyckenburg derefter selv sværger aldrig at vende tilbage.

Cast:
Peter Gantzler: Lückenburg
Carsten Bjørnlund: Anders Emil
Katrine Bach: Eva
Roland Møller: Tjener Claes

Crew:
Mikkel Rosenberg: Manuskript/Instruktør
Morten Green: Lyddesigner/Klip
Tobias Trier: Komponist
Niels Ulrik Basse: Producer (Azazello Productions)
Mia FASMER Schønnemann: Produktionsassistent
Mira Noltenius: Postproduktionsassistent
Torben Dragsby: Stillfotograf
Jacob Rosenberg Nicolai Rosenberg: Web og grafik
Kevin Bendix: Ejer af Cafe Darling (location)
Peter Læssøe Nielsen: Location assistent
Kevin Hilaire: Runner

Varighed: 5:02

Skriv et svar

Hørespil kategorier